Arrangementer

Det bliver helt fantastisk – vi håber at se dig!

GOLFENS DAG 19. april 2026

KVINDER OG GOLF!

Søndag den 19. april afholder vi GOLFENS DAG.

Har du lyst til at prøve kræfter med golfsporten – SÅ ER DET HER du skal prøve det.

Vi står klar med udstyr, bolde, frivillige hjælpere (så du er godt hjulpet hele dagen) og højt humør.

Programmet er:

Kl. 10.00 Velkomst og fælles intro

Herefter får du muligheden for at putte, chippe og slå slag på rangen.

Vi har på dagen konkurrencer og her har du mulighed for at vinde et prøvemedlemskab.

Omkring kl. ca. 13.15 afrunder vi dagen i klubhuset med let forplejning.

Tag alle dine venner/bekendte, kæreste/ægtefælle, børn, børnebørn, svigerforældre – ja kort sagt – alle du kender med til en super hyggelig dag i Korsør Golf Klub på Ørnumvej 8 – 4220 Korsør.

LIDT MERE OM KVINDER & GOLF I KORSØR GOLFKLUB 2026
Vi tilbyder et hold med mulighed for at deltage i et nyt fællesskab og et hyggeligt træningshold for kvinder, som gerne vil prøve kræfter med golf.

Vores golfprogram er designet netop til dig og vi glæder os til at dele golfsporten med dig!

Kvinder & Golf er et 8 ugers forløb for kvinder, yngre som ældre.

Og der er mange gode grunde til at ”gå til golf”…..Motion er godt og motion, der giver godt humør, er endnu bedre. Motion udendørs i smukke omgivelser er ekstra godt.

Og så skal det være sjovt, det skal være hyggeligt og også gerne smukt. Og smukt, det er der på Korsørs Golfbaner, med rådyret og haren på tværs af banen. Prøv en tidlig morgen med dug i græsset eller senere på dagen, hvor sol og vind gør deres til den gode runde, så skønt.

De to golfbaner, en 18-huls- og en 9-hulsbane ligger med udsigt til vandet, Korsør Nor – de fås ikke bedre og er baner som alle kan få glæde af 😊

Lyder det som noget for dig? Så kom med til dette skønne forløb for begyndere.

I løbet af de 8 uger vil du lære det basale i golf spillet. Du lærer at slå de forskellige typer af slag og at begå dig på banen, skrive scorekort og få styr på de vigtigste regler – alt dette sammen med andre på samme niveau. Du vil både få træning på vores træningsbane (driving range) af vores dygtige pro Niels Lindegaard Sørensen og masser af tid med spil på banen. Samtidig vil du møde en stor gruppe nye golfveninder, der ligesom dig er helt nye i golfens verden.

KLIK HER FOR DET FULDE PROGRAM

Tilmelding til Kvinder & Golf

Tilmeld dig Kvinder & Golf i Korsør Golfklub ved at udfylde nedenstående formular.

Tilmeldingen er gældende når klubben har modtaget din betaling på 1199 kr. på mobilepay 91844

OBS – angiv ”K & G” ved betaling

    Fødselsdato:

    Vi behandler de personoplysninger du har afgivet i forbindelse med din indmeldelse. Dine oplysninger bliver opbevaret betryggende og ud fra principperne i vores privatlivspolitik