VEDR. KØRSEL MED BUGGY :

 

Spillet på Høneklint vurderes fra uge til uge, og derfor har det i en periode fra 29. december og frem til i dag været nødvendigt med restriktioner for kørsel med buggies. Der har været et totalt forbud mod kørsel på grund af store vandmængder. Det har medvirket til at eventuel kørsel ville skade Høneklint, hvor store reparationer efterfølgende skulle udføres.

Baneudvalget og grenkeeper Niels Andersen siger : ”Vi vurderer Høneklint stand fra uge til uge, og når jeg lukker for kørsel er det selvfølgelig ikke for at irritere vore medlemmer, men udelukkende for at tilgodese spil på en fair  bane. Jeg åbner derfor for kørsel med buggies igen gældende fra i dag for de medlemmer, som har kørsels tilladelser med buggies. Dog skal jeg på det kraftigste henstille til, at der kun køres efter de kørsels vejledninger, som udleveres fra kontoret. Jeg er nødt til at understrege nødvendigheden af kørsel mellem hul 1 og hul 9, hvor der kun må køres i semiroughen mellem disse to huller. Det betyder helt enkelt, at der parkeres i semiroughen, og at spilleren her efter går ud til sin bold for at spille videre. Der må under ingen omstændigheder køres i venstre side af fairwayen hverken på hul 1 eller hul 9, og selv kørsel til vinterteested på hul 9 skal ske bag om vinterteestedet, hvor der parkeres til højre for vinterteestedet”.

”Jeg undrer mig over hvor mange turf, der bliver slået op. Jeg skal understrege, at alle turf selvfølgelig skal lægges på plads. Husk at der skal bruges måtte/tallerken i henhold til de gældende regler. At tee sin bold op på fairway er IKKE tilladt!

Samtidigt skal det indskærpes at man stadig skal rette sine nedslagsmærker op på sommergreens. Desværre er det ikke alle der gør det, hvorfor greens nogle steder er meget mærket af nedslagene!

Dernæst skal der spilles til vintergreens, når der har været nattefrost. Overhold venligst disse simple regler, som gør at vi står med en 9 hullers bane i rigtig god stand”, slutter Niels Andersen.

Med venlig hilsen : Baneudvalget og greenkeeper Niels Andersen.

 

Link til kørselsanvisning på Høneklint.