03-02 Generationsskifte i regeludvalget
Tiden er kommet, hvor regeludvalgets to medlemmer - hver med mere end 10 års anciennitet – har besluttet at stoppe arbejdet. Såvel udvalgets formand Kurt Christiansen som udvalgets menige medlem Ernst Sørensen synes, at de har tjent klubben i så mange år, at de med sindsro kan overlade udvalgets arbejde til en ny generation. Det er måske ikke så meget alderen, som trykker, men mere hensynet til klubbens løbende engagering af medlemmerne i klubbens brede arbejde.
Korsør Golf Klub er begge udvalgsmedlemmer meget taknemmelige for den kæmpeindsats, der har været præsteret over de mange, mange år, og det glæder bestyrelsen, at der er tilsagn fra begge om at være de nye udvalgsmedlemmer behjælpelige med at komme godt fra land, herunder opsætning af pæle ved sæsonstarten.
Som bekendt er klubberne i henhold til reglerne under R&A og dermed DGU forpligtet til at have en banekomite, der altså hos KGK kaldes regeludvalget. Det er bl.a. regeludvalgets arbejde at sørge for udfærdigelse af lokale regler baseret på DGUs godkendelse. Men i det hele taget favner arbejdet bredt, hvilket klubbens medlemmer kan erfare ved at slå op i golfreglerne. A pro pro golfreglerne foretages der jo større revisioner hvert fjerde år, og netop i år foreligger der en større revision, herunder også ændringer til handikapreglerne.
Grundet klubbens forpligtelser har vi behov for at få etableret et nyt regeludvalg inden sæsonstarten i 2012. Kandidater til udvalget er klubmedlemmer med en interesse ud over det sædvanlige for golfreglerne. Klubben er indstillet på at bevillige de nødvendige midler til uddannelse af udvalgsmedlemmerne, og det kommer til at løbe over nogle år. Interesserede kandidater bedes kontakte Dennis Jensen (tlf. 40 68 19 55) eller Iben Brinkland (tlf. 31 71 88 22). Vil du vide mere om arbejdet i regeludvalget kan du med fordel kontakte Kurt Christiansen (tlf. 58 37 37 31) eller Ernst Sørensen (tlf. 58 37 67 38)







