03-02 Regionsgolf 2012
REGIONSGOLF 2012
I år har KGK tilmeldt hold i 4 rækker
- Veteran A rækken (herrer født 1947 eller tidligere; damer født 1952 eller tidligere)
- Senior A rækken (herrer født 1957 eller tidligere; damer født 1962 eller tidligere)
- A-rækken (herrer med hcp. 4,5 eller højere; damer med hcp. 6,0 eller højere)
- D-rækken (herrer med hcp. 22,5 eller højere; damer med hcp. 27,0 eller højere)
Det har desværre ikke været muligt at tilmelde hold i B- og C-rækkerne.
Alle klubbens fuldgyldige medlemmer, der opfylder kriteriet for en række, kan tilmelde sig som deltager på holdet. Fleksmedlemmer kan ikke deltage. Holddeltagerne betaler selv alle omkostninger til spillet (fortæring, drikkevarer, transport, træningsbolde mv.). KGK betaler tilmeldingsgebyret.
Interesserede deltagere på disse 4 hold bedes skrive sig på tilmeldingslisterne opsat på klubbens informationstavle i klubhuset senest d. 26. februar. Til hvert af de 4 hold skal der tilknyttes en holdkaptajn. Vil du gerne være holdkaptajn for dit hold bedes du venligst kontakte klubbens formand, Dennis Jensen (tlf. 40 68 19 55).
Forudsætningens for et holds deltagelse i turneringen er tilmelding af det nødvendige antal deltagere af hvert køn, ellers afmeldes holdet i turneringen. Har ingen af holdets deltagere meldt sig som holdkaptajn, udpeger bestyrelsen en af deltagerne som holdkaptajn.
Vil du vide mere om regionsgolf i 2012, herunder turneringsbetingelserne, kan du gå ind på dette link:
http://east.regionsgolf-danmark.dk







