1. Medspillere findes på de ophængte lister, der er udskrevet på grundlag af en elektronisk lodtrækning – en slags elektronisk hjul. Ny lodtrækning og liste hver uge.
    Senest søndag kl. 12.00 streger man sit navn på listen, hvis man er forhindret den følgende onsdag. Hvis en spiller har streget sit navn og alligevel ønsker at deltage i onsdags-turneringen, kontaktes turneringslederen. Turneringslederne skal have hængt "afbudslister" op senest mandag kl. 16.
  2. Ved særlige turneringer samt ved turneringer med andre klubber fastsætter de pågældende turneringsledere startorden og medspillere, samt tidspunktet for afvikling af turneringen.
  3. Undgå diskvalifikation. Udfyld scorekortet korrekt med rigtigt handicap og underskrift fra spiller og markør og læg kortet i postkassen i damernes omklædningsrum. Kortene gemmes af bestyrelsen til opgørelse bl. a. af eclectic.
  4. Hvis en spiller skal reguleres udfyldes et ekstra scorekort - husk at omregne til Stableford - og kortet lægges i "reguleringspostkassen". Mere end 36 Stablefordpoint medfører nedsættelse i handicap.
  5. Onsdagsturneringerne løber over hele sæsonen fra april til oktober. Kontingentet er 300 kr.
  6. Scorekortet som er anvendt til eclectic, skal være forsynet med et E øverst på kortet, og der skal være cirkel om alle forbedrede scores. Undladelse af dette medfører diskvalifikation. Eclectic datoerne er anført på turneringsplanen.
  7. Hvis en spiller på et hul har opnået birdie, skrives navn, dato og hulnr. på en "birdie", som ophænges i omklædningsrummet.
  8. Pointsystemet til armbåndet gælder for A- og B-spillere i én række. Der gives 10 points til nr. 1, 9 points til nr. 2, 8 points til nr. 3 osv. Eclecticdatoerne gælder også her.
  9. Når der om onsdagen spilles turnering mod en fremmed klub, enten hjemme eller ude, spiller ikke-deltagende medlemmer med selvvalgt makker. Der spilles i én række.
  10. Der udsættes ugentlige præmier for hver påbegyndt 7 spillere i hver række, dog skal der være min. 3 spillere for at udløse en præmie.
  11. Præmier i form af gavekort udleveres ved fællesarrangementer. Pokaler og afløsningspræmier overrækkes ved generalforsamlingen.

    Rækkefordeling er således:
    A-rækken: 00,0 - 17,0
    B-rækken: 17,1 - 26,4
    C-rækken: 26,5 - 36,0
    D-rækken: 37,0 - 54,0
    E-rækken: 11 huller
  12. Det er en stor fordel for matchlederne, hvis man husker at skrive A, B, C, D eller E på scorekortet.