manneklub_harboe1
Manneklubben og sponsor Harboe arbejder for hinanden

HVEM ER VI?

 

MANNEKLUBBEN er den ene af 3 ”klubber i klubben” med fortrinsret, altså fast tildelte spilletider.

Foreningens formål er

-         at fremme herregolfen i Korsør Golfklub, arrangere ugentlige turneringer og matcher med andre golfklubber samt golfture. Turneringskonditioner bestemmes af Manneklubbens bestyrelse.

Ovennævnte er uddrag af Manneklubbens vedtægter, som du kan se i deres fulde ordlyd, ved at klikke dig ind på dette menupunkt.

Klubben er åben overfor alle medlemmer, der er fyldt 21 år og har et fuldtids medlemskab af KGK.

Klubben er ligeledes aktiv med hjælp til øvrige aktiviteter i KGK, bl.a. indslusning af begyndere i golfspillet, hjælp ved afvikling af turneringer i KGK o.lign. og der i gennem med til at skabe såvel gode sportslige som sociale rammer for samværet i  KGK.

Manneklubben har en bestyrelse på 5 mand, som altid kan kontaktes, hvis du har spørgsmål om klubbens aktiviteter.

Vi afvikler vore turneringer på torsdage og der spilles efter den for sæsonen fastlagte turneringsplan og tilmelding sker via GolfBox. Se vore turneringsregler m.v.

Efter hver turneringsdag er der fællesspisning i GolfCafeen, som man kan tilmelde sig og der i gennem deltage i det sociale samvær, en god snak, et spil kort eller måske en gang rafling efter maden.

På den første turneringsdag i måneden er der, under fællesspisningen, uddeling af præmier for forrige måneds resultater og her er der tradition for, at rigtig mange deltager.

På hver turneringsdag betales et startgebyr på kr. 25,-, der benyttes til indkøb af præmier m.v.

Det årlige kontingent for medlemskab i Manneklubben er kr. 300,- som bl.a.dækker spisning ved den årlige generalforsamling i november og den traditionelle julefrokost i december.

Vi håber med dette at have givet dig et lille indblik i de aktiviteter og fordele man har som medlem af Manneklubben.

Har du brug for yderligere oplysninger, kan du henvende dig til én af klubbens bestyrelsesmedlemmer eller blot møde på vore torsdage og få en snak om medlemskab.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Manneklubben.

 

På bestyrelsens vegne

Torben Jensen formand.

 

Relaterede links

Bestyrelsen

Turneringer

Vedtægter