Vel hjemme igen sender vi lige hermed feedback på vores ophold med 2 x golf, middag, overnatning og morgenmad. Alt var super og bedre end forventet. Man føler sig velkommen fra man træder ind og bliver mødt af en smilende Carina i sekretariatet samt personalet i restauranten. Service i top med alle relevante oplysninger lå klar. Skøn golfbane i flot stand. Middagen om aftenen var lækker og blev serveret med smil og kvikke bemærkninger. Overnatningen i Hotel Svanegården var også overraskede. Fint og rent overalt og en snackbar med et udvalg af mange lækkerier, langt over forventning. Morgenmaden var også flot med et fint udvalg. Efter golfen lækkert smørrebrød til rimelige priser. Endnu en gang, tak for et par dejlige dage til alle.
Vi kommer helt sikkert igen.
Dbh Kathrine og Jens, Anne og Steen, Marielyst.