Turneringsbetingelser ved afvikling af klubturneringer i Korsør Golf Klub som gælder, hvis ikke andet er anført i turneringsopslaget i Golfbox.
Deltagerbegrænsning
Kravet for deltagelse i klubturneringer er et normalt WHS-handicap på op til 53,9 og uden kontingentrestancer.
I singleturneringer vil der maksimalt være 1 juniorspiller på hvert hold.
2 juniorer kan ikke stille op sammen i par-turneringer.
Afbud og bekræftelse til turnering
Afbud før tilmeldingsfristens udløb kan selv udføres på Golfbox eller ved henvendelse til kontoret eller turneringslederen. Indbetalt turneringsgebyr vil efterfølgende blive tilbageført.
Afbud efter tilmeldingsfristens udløb, skal ske til enten turneringsledelsen eller kontoret og medfører normalt tab af turneringsgebyr.
Deltagere skal bekræfte ankomst og deltagelse til turneringsledelsen før start.
Udeblivelse fra turnering
Udeblivelse fra start uden afbud medfører tab af turneringsgebyr, samt karantæne i efterfølgende klubturnering.
Scorekort
Evt. scorekort skal være afhentet senest 15 minutter før spillerens tee-off – ved gunstart dog 30 minutter før tee-off. Efter spillet afleveres boldens scorekort samlet til turneringsledelsen eller i dertil opsat afleveringskasse.
Mobiltelefon
Mobiltelefoner skal være på lydløs under spillet.
Afstandsmåler
Der må benyttes udstyr som kun kan måle afstand.
Lige scores
Ved lige scores afgøres den endelige placering, som følger
- Hulspil: der spilles sudden death play-off
- Slagspil – løbende start fra hul 1: Vinder er spilleren med bedste score på banens sidste 9, 6, 3, 1 huller – derefter lodtrækning.
- Slagspil – gunstart: Vinder er spilleren med bedste score på banens sidste 9, 6, 3, 1 lige huller – derefter lodtrækning.
Protester / afgørelser
Hvis en dommer ikke er udpeget, afgør turneringsledelsen alene og endeligt alle spørgsmål om faktiske forhold og regler.
Præmieoverrækkelse
Foregår som udgangspunkt ca. 30 minutter efter hver rækkes afslutning.
Der kræves personlig tilstedeværelse for modtagelse af præmie. Et fravær medfører tab af præmie, men ikke placering. Præmien overgår til den næste placering i rækken.
Præmieoverrækkelse i hver række starter med rækkens nr. 1!
Tilmelding til turnering
Tilmelding og betaling kan normalt kun ske på www.golfbox.dk.
Sidste frist for tilmelding til en turnering er normalt klokken 12.00 torsdagen før turneringen, medmindre andet er anført i turneringsopslaget.
Startliste
Offentliggøres på www.golfbox.dk og udsendes automatisk via mail.
Rækkeinddelinger
Række | Herrer | Damer |
A | Op til 17 | Op til 17 |
B | 17,1 – 26,4 | 17,1 – 26,4 |
C | 26,5 – 36,0 | 26,5 – 36,0 |
D | 36,1 – 53,9 | 36,1 – 53,9 |
Hvis ikke andet er anført under turneringsbetingelserne.
Såfremt der ved tilmeldingsfristens udløb ikke er tilmeldt minimum 24 deltagere, vil turneringen blive aflyst.
Er der tilmeldt 40 eller færre deltagere, afvikles turneringen i 2 lige store rækker.
Er der tilmeldt mellem 40 og 60 deltagere, afvikles turneringen i 3 lige store rækker
Der kan ved tilmelding til en turnering med løbende start, altid ønskes tidlig / sen start – dog kun inden for samme række.
Med indførelsen af WHS-handicapsystemet gælder følgende: Rækkeinddelingen sker ud fra de handicaps, som spillerne er registreret med i GolfBoxs turneringssystem på det tidspunkt, hvor startlisten offentliggøres. Uanset efterfølgende ændring i handicap, flytter spilleren ikke række, men forbliver i den række, som er anført på startlisten.
For sen ankomst
Der henvises til golfreglerne § 5.3a om for sen ankomst.
Opmærksomheden henledes på, at i slagspil er straffen 2 strafslag – på det først spillede hul.
Klubtee
Klubturneringer afvikles fra tee 55 for herrer og tee 47 for damer.
Caddie
Det er tilladt at anvende caddie ved turneringer.
Buggy- / Caddycar
Buggy- / caddycar må anvendes ved turneringer af alle spillere, dog ikke ved klubmesterskaber.
Forholdsregler i tordenvejr
En spiller må afbryde spillet, hvis spilleren tror, der er fare fra lynnedslag. Dette skal meddeles turneringsledelsen hurtigst muligt, hvorefter turneringsledelsen vurderer om afbrydelsen var begrundet. (§ 6-8a)
Turneringsledelsen kan suspendere spillet, hvis turneringsledelsen mener, at der er fare for lynnedslag på banen. Suspenderingen meddeles spillerne ved et vedvarende (langt) hornsignal. Spillerne skal stoppe spillet øjeblikkeligt – markere bolden, hvis den er i spil – og derefter søge mod klubhuset, hurtigst muligt. (6-8b)
Turneringsledelsen vurderer om / hvornår spillet kan optages igen. Optagelse af spillet bliver signaleret ved 2 korte hornsignaler efter hinanden.
20241119