Hvor mange gæster har vi haft gennem årene?
Det kan gæstebøgerne og GolfBox fortælle os, hvis man graver dybt nok
Med hjælp fra 7 medlemmer af Tirsdagsklubben, er det lykkedes os at trevle alle 24 fysiske greenfee-bøger igennem – og data fra GolfBox har kontoret hjulpet med
Det er endt ud i 127.803 greenfee gæster siden 1990, eller et snit på 3.550 pr. år
Langt de fleste er naturligvis fra Danmark, men Sverige er også rigt repræsenteret
Grafen viser udviklingen år-for-år – og fordelt på alle, danske og svenske gæster
Af de 52 lande vi har haft besøg fra, er der nogle eksotiske imellem; Filippinerne, New Zealand, Korea, Taiwan, Mozambique, Bangladesh, Indien, Nepal, Qatar, Mexico, Canada, Hong Kong og Guam
De besøgende fra Guam var 3 kvinder (udstationerede amerikanske soldater), som var vældig glade for banen og klubben, da de besøgte os i 2003
De svenske gæster peakede i 1999 med 2.624. Med 233 svenskere i 2025, kan vi kun glæde os til at Park-hotellet igen kommer igang
| Land | Antal gæster |
|---|---|
| Danmark | 96.327 |
| Sverige | 28.468 |
| Norge | 605 |
| England | 571 |
| Tyskland | 450 |
| USA | 279 |
| Finland | 155 |
| Holland | 145 |
| Spanien | 91 |
| Resterende 44 lande | 712 |


